Dagligdagen

Påskefrokost

I Børnehaven Regnbuen tilbyder vi fra Kl. 6.30 til 8.00 morgenmad der består af havregryn og cornflakes. Det er også muligt at spise sin medbragte bolle.

Personalet tager imod børn og beskeder. Vi hjælper gerne barnet med at vinke til mor eller far. Nogle børn går straks i gang med at lege, andre bruger lidt tid på at ”vågne”.

Fra ca. kl. 8.45 til 9.30 er der mulighed for at børnene kan spise en mad fra sin madkasse.

Tirsdag, onsdag og torsdag går børnene i de aldersopdelte grupper, hvor tager vi udgangspunkt i alderssvarende aktiviteter i forhold til læreplanstemaerne. Vi tager på ture til skov og strand, vi arbejder med krop og bevægelse både hjemme og i naturen, hvor udfordringerne er anderledes. Vi benytter kommunens kulturelle tilbud, som f.eks. Kulturværftet og Børnekulturcenteret i Toldkammeret, hvor vi er kreative på forskellige måder. For at lave så få afbrud i løbet af dagen, spiser vi frokost i grupperne.

image6

Efter frokost går alle børn på legepladsen, da vi ved, at børnene motorisk og udviklingsmæssigt har brug for forskellige udfordringer. Desuden skal eventuelle sovebørn have ro omkring sig.

Mellem kl. 14 og 15 spiser vi frugt som hvert barn selv medbringer

Reklamer